Olsokstemne og Olavsteinen

Om få dagar reiser mange medlemmer av Den nordisk-katolske kyrkja til Trondheim, der både Olavsdagane og vårt eige Olsok-stemne finn stad. (Sjå program her).

Dei som har tenkt å få med seg Spelet om Heilag Olav på Stikelestad (90 km nord for Trondheim) kan kanskje vurdera å ta turen innom Stikelestad kyrkje i same slengen. Der er nemleg ein av Noregs få gjenverande relikviar frå katolsk tid bevart – steinen ein meiner Heilag Olav døydde over – og som sidan har vore rekna for å vera undergjerande.

Som Vårt Land nyleg fortalde om, er det også mange personar i dag som har opplevd mirakuløs lækjedom ved å ta på steinen. Placebo-effekt? spør Journalisten, og får svar frå teologen Idar Kjølsvik: «Jeg tror også det kan være placeboeffekten, men det er ikke negativt. Det viktige er at folk som har slike positive opplevelser skal få lov til å ha det. Vi kan ikke si at dette ikke er bra for dem. Det mener jeg om bruken av alle andre relikvier i bruk rundt om i verden, om det så bare er placeboeffekten som skaper disse opplevelsene.»

Les elles meir om steinen her.

Advertisements

6 responses to “Olsokstemne og Olavsteinen

  1. Det finnes ikke noe som heter «evangelisk -luthersk relikvie». Det er tull og det blir fullstendig feil. Som kjent kom den evangelisk – lutherske tro lenge etter Olav den helliges tid. Steinen er en katolsk relikvie. Sånn er det bare.

    Vennlig hilsen Sverre Dehli

  2. Eg er for så vidt einig i det, men eg greier ikkje å oppdriva den heilt store motstanden mot at enkelte av våre lutherske brør prøver å finna tilbake til noko av arven dei har forlatt. Pilegrims-reiser og gravlys er jo også katolske skikkar som enkelte miljø i Dnk har teke til å praktisera att… Dei som ikkje er mot oss, er med oss, seier jo Jesus?

  3. Jeg må give Sverre ret.
    Det giver ikke mening at tale om relikvier i protestantisk regi. Relikvier er fra helgener, og da Luther på det skarpeste afviste al form for kult dyrkelse af helgener, så kan man heller ikke have relikvier. Luther mente også, at man skulle holde sig fra relikvier, da størstedelen ikke havde nogen historisk autencitet.
    Så hvis protestanter taler om at de har relikvier, så er det tegn på at de ikke har sat sig ordentligt ind i deres tro. Det er simpelthen i strid med protestantisk lære.
    jeg mener at hvis man lader protestanter tale om at de har relikvier, og ikke prøver at gøre dem opmærksom på at det er i strid med Luthers lære, så gør man sig mere eller mindre skyld i deres vildfarelse. Hvis man ved bedre og ikke gør noget, gør man sig selv skyldig.

  4. Det er prisverdig at ikke-katolikker tar vare på arven fra middelalderkirken,ved f.eks. å sette inn igjen Olavsteinen i kirken hvor den hører hjemme. Utenkelig for bare noen år siden.Stevnene på Selje kloster taler sitt også. Flere har opplevd uforklarlige ting der.
    Men det er vel tegn i tiden. Folk er etterhvert blitt så trette av ord.
    Skulle ønske hellig Olavs kropp eller helst benrester kunne dukke opp i Domen og settes opp over høyalteret igjen. Noe som mangler..
    Men om så skjedde, er det vel heller tvilsomt om rette myndighet/er
    ville våge dette. 400 år med Luthers lære er mange år..

    Sverre Dehli

  5. Til David: Eg veit ikkje korleis det er i Danmark, men her i Noreg er Den norske kyrkja ikkje lenger den meir eller mindre statiske størrelsen den kanskje var for 100 år sidan.

    I dag er Dnk open for det meste: Så dei med interesser innan keltisk spiritualitet kan få ein dose av det, dei som har ein hang i retning av karismatikken kan få ein dose av det. Og dei som tar til orde for luthersk dyrking av relikvier blir ikkje møtte med noko bannbulle frå biskopane. Denne post-moderne holdninga til kristentrua er ein av grunnane til at eg ikkje lenger hadde samvit til å vera medlem der.

    Viss ein set det på spissen kan ein seia at det einaste Dnk ikkje er open for, er dei som vil at kyrkja skal stå på klassisk luthersk tru og praksis. Det er vel også ei rekkje konservative tidlegare Dnk-prestar har slutta seg til oss.

    Eg trur altså ikkje saken er at ledarane/medlemmene i Dnk ikkje har satt seg godt nok inn i eigen tradisjon, men at dei med vitande og vilje har valgt å forkasta vesentlege delar av den.

    Men dei som ønskjer å ta opp att gode katolske tradisjonar, derimot, ser eg ikkje noko poeng i å argumentera mot.

  6. Nu plejer jeg heller ikke at argumentere mod, hvis folk ønsker at tage den ene eller anden tradition op, det er jo folks egen sag. Det som jeg mener man bør være opmærksom på er, hvis man kan registrere at de er faret vild, og måske leder i blinde efter et ståsted.

    Jeg har selv været romersk katolsk i 20 år, og meldte mig ud for nogen tid siden. Før det opvoksede jeg i en protestantisk familie. Vi har ikke Den Nordisk Katolske Kirke her i Danmark, så i dag står jeg uden et trossamfund/tilhørssted. Jeg føler ikke at jeg er faret vild, og det giver mig en vis tryghed. Så hvis jeg oplever andre som virker i vildrede eller søgende, så finder jeg det rigtigt at guide dem i en retning som kan være givtig for dem.

Legg att eit svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com logo

Du kommenterer no med WordPress.com-kontoen din. Logg ut / Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer no med Twitter-kontoen din. Logg ut / Endre )

Facebook-foto

Du kommenterer no med Facebook-kontoen din. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer no med Google+-kontoen din. Logg ut / Endre )

Koplar til %s